Køb af andel

Salget / købet

Financielt er lejlighederne andele, som handles som alle andre andelslejligheder. De samme regler m.h.t. belåning, boligsikring o.s.v. gælder.

Se andelsboligforeningens nøgletal her:

Nøgleoplysningsskema 2018

Interesse-listen
Når en lejlighed sættes til salg, skrives ud til alle de på interesselisten, som matcher en 'profil' opsat af fællesmødet. Det kan f.eks. være: 'Yngre par med børn', 'Ældre med voksne børn', alt afhængig af hvad vi syntes mangler for at have en fornuftig spredning, legekammerater til alle børn el. lign. Man opnår derfor ikke automatisk anciennitet ved at have stået længe på listen, selvom entusiasme pynter! Brug fanen "Kontakt" hvis du og din familie vil skrives på i
Indslusningsproceduren
Denne procedure er indført for at sikre, at de nye tilflyttere får et så realistisk billede i livet i bofællesskabet som muligt, og at deres nye naboer, de andre bofæller ('boffere') får et indtryk af de potentielle købere. Der nedsættes til lejligheden en indslusningsgruppe bestående af en repræsentant for bestyrelsen og et antal af de nærmeste naboer.

Proceduren består af et antal elementer:

  • Introduktionsmødet Hvor alle de praktiske forhold omkring økonomi, fællesspisning, vedligehold o.s.v.. gennemgås efter en checkliste
  • Nabo-mødet Hvor de nye indflyttere får lejlighed til at spørge til de mere 'bløde' dele i fællesskabet: Hvordan trives man med små børn og spiseordningen, er der kliker eller uskrevne love og al den slags.
  • Deltagelse i et fællesmøde Hvor tilflytterne ser beslutningsprocessen i huset
  • Deltagelse i en arbejdssøndag, en fællesspisning, en fest el. lign. For at lade de nye overvære de daglige rutiner i huset

Vi når ikke altid alle punkter, men bestræber os på at give så klart et indblik i både huset og beboerne som muligt. Hvis både køber og bofællesskabet stadig er interesseret, indstilles køber til godkendelse og overdragelsen finder sted.