Se flere billeder nederst på siden

Du kan komme til at bo i smuk natur, spændende arkitektur og givende fællesskab i den aktive landsby Jystrup – bare en time fra København. Netop nu er en andel i vores unikke bofællesskab sat til salg. Overtagelse snarest muligt og aftales nærmere med sælger.

 

Denne smukke bolig med sit særlige lysindfald og spændende niveauer er skabt af arkitektstuen Vandkunsten, og indeholder køkken, stue, badeværelse, mellemgang, og 3 værelser. Egner sig godt til en familie med 2-3 børn

 

Andelslejligheden er på 95,6 m2, med forskudt niveau fra køkken, op til en smuk lys stue med udgang til stor dejlig terrasse med fuld aftensol. Et badeværelse og trappe opgang til 1. salen, hvor der er en mellemgang og 3 værelser, alle med hemse, hvoraf den største hems har plads til en dobbelt madras. Hemsene er ikke medregnet i bolig arealet.

 

I det midterste værelse er der i forbindelse med udskiftning af taget sat et ekstra Velux vindue i, som giver et fantastisk lys i værelset.

Det største værelse på 15 m2 har udgang til egen tagterrasse med smukt kig over haven, marker og landsbykirke.

 

Fra lejligheden er der adgang til gratis internet opkobling på fællesskabets net. Det er også muligt at købe egen TV/internet opkobling da der er lagt fiber ind i alle boliger.

 

 

Info om lejligheden:
Størrelse*):

95,6

m2
Pris for andel**):
644.915
Kr
Indskud:
 14.279,79
Kr
Månedlig husleje (Drift + afdrag på lån + varme***):
ca. 9.640,60
Kr.
Aftensmad 6 dage om ugen (pr. mdr):
575,-

300,-

125,-
for voksne

for børn 6-12 

for børn 2-5
Vask ( pr. beboer pr. mdr):
30,-
Kr.
El á conto:
400,-
Kr.
     

*) OBS: Dette er rene 'netto' kvadratmeter. Hertil kommer de fælles arealer som gæsteværelser, sy -og grovværksted, vaskerum, kontor, fælleshus mm
**) Vurderingen 2018. Fastsættes endeligt af bestyrelsen efter gældende regler. Herudover er der lavet forbedringer for ca. 90.000 som tillægges andelsprisen minus nedskrivning.
***)  Forrentning og afdrag på lån samt løbende driftudgifter som vedtages på generalforsamlingen samt varme, vand, renovation og fælles vedligehold



Bofællesskabet Jystrup Savværk er et sted, hvor der er mulighed for at skabe balance mellem behovet for at lave noget sammen med andre og være privat.

Vi bor under samme tag, men i egne lejligheder. En central del af livet i bofællesskabet er fællesspisningen. Vi spiser aftensmad sammen seks dage om ugen, som laves af faste madhold. Madordningen er en del af huslejen. Vi laver mad, vedligeholder bygningerne, træffer beslutninger og holder fester og andre arrangementer i fællesskab.

Som andelshaver deltager man i fællesskabet, hvor man har adgang til en masse faciliteter som f.eks. saunatønde, værksted, syrum, vaskerum, kontor, flere flotte gæsterum, stor have, legerum, ungdomsrum, øvelokale til musikere, stort fælleshus med alt fra sofaer ved pejs og med Dagbladet, bordtennis, bordfodbold, spisesal, fælles terrasse og veludstyret storkøkken.

Der er for de store teenagere mulighed for at "flytte hjemmefra" til eget værelse (inkl. bad/toilet) væk fra familiens egen bolig. Teenagerne har desuden et fælles tårnværelse til rådighed for arrangementer (LAN- parties, pyjamasfester osv.).

Fælleshuset danner desuden rammen om en lang række fællesaktiviteter: Hyggelige fester til fx nytår, halloween for børnene osv. Derudover er der mulighed for at afholde mere private fester. I den store fælleshave kan man dyrke blomster, urter og grøntsager. Man kan også slappe af under æbletræer eller spille bold med naboerne. Vil du sove udenfor, kan du f.eks. bruge vores shelter ved bålpladsen. Vi har også en sauna-tønde i haven hvor der hygges i de kolde mørke tider.

I øjeblikket bor vi 35 voksne og 29 børn & unge i bofællesskabet.

Andelsforeningen har renoveret bygningsmassen igennem de sidste år, og investeret betydeligt i bl.a. nye tage, døre, vinduer, solvarme og et solcelleanlæg.

Er du interesseret i mere information eller en evt. rundvisning kan du sende en e-mail til


Introforløbet: Det er vigtigt for os, at kommende bofæller kan trives og ønsker at deltage i og bidrage til fællesskabet. Derfor har vi et introforløb, der typisk strækker sig over et par måneder. Ud over intromødet består forløbet bl.a. af en fællesspisning, en madlavning, en arbejdssøndag og et fællesmøde. Interesserede skal herefter godkendes på et fællesmøde.






Klik på billederne for større format