Se flere billeder af lejligheden nederst på siden

 

 

Du kan komme til at bo i smuk natur, spændende arkitektur og givende fællesskab i den aktive landsby Jystrup – bare en time fra København. Netop nu er en andel i vores unikke bofællesskab sat til salg. Overtagelsestidspunkt aftales med sælger. Forventet overtagelse vil være august 2019.

 

 

Lejligheden er på 95 m2 fordelt på 2 etager med køkken, badeværelse, og stue med udgang til syd-øst vendt træterasse. Opgang til 1. sal med repos, 2 børneværelser, det ene med hems, og 1 større værelse/stue med stor hems. Fra 1 sal er der udgang mod vest til stor altan med udsigt over vores fælles have.

Boligen er middelstor bolig i bofællesskabet og egner sig godt til en familie med børn.  Pt bor der én voksen med et barn. Tidligere har der boet 2 voksne med 2 børn.

Savværket rummer mulighed for værksteder og hobbies, gæsteværelser, kontor m.m. Dette skal derfor ikke indtænkes i lejlighedens funktioner.

Savværket har også et stort fælleshus, hvor der kan holdes fester m.m. ud over de seks fællesspisninger om ugen. Så der er ret meget plads at boltre sig på, selvom lejligheden i sig selv måske ikke synes så stor.

 

Kontakt Savværket for salgsinfo.

 

Info om lejligheden:
Størrelse*):
95 
m2

Pris for andel**):

684.000,-
Kr.
Indskud:
18.000,-
Kr
Månedlig husleje (Drift + afdrag på lån + varme***):
9.569,-
Kr.
Aftensmad 6 dage om ugen (pr. mdr):
500,-

250,-

100,-
for voksne

for børn 6-12 

for børn 2-5
Vask ( pr. beboer pr. mdr):
30,-
Kr.
El á conto:
300,-
Kr.
     

*) OBS: Dette er rene 'netto' kvadratmeter uden hemse og eksterne fællesarealer: gæsterum, værksteder etc.
**) incl. forbedringer minus nedskrivning
***) afdrag på fælles-lån, drift, vand, varme





Bofællesskabet Jystrup Savværk er et sted, hvor der er mulighed for at skabe balance mellem behovet for at lave noget sammen med andre og være privat.

Vi bor under samme tag, men i egne lejligheder. Vi spiser aftensmad sammen seks dage om ugen, og madordningen er en del af huslejen. Vi laver mad, vedligeholder bygningerne, træffer beslutninger og holder fester og andre arrangementer i fællesskab.

Som andelshaver deltager man i fællesskabet, hvor man har adgang til en masse faciliteter som f.eks. saunatønde, værksted, syrum, vaskerum, kontor, flere flotte gæsterum, stor have, legerum, ungdomsrum, øvelokale, stort fælleshus med alt fra sofaer ved pejs, bordtennis, spisesal, og veludstyret køkken.

Der er for de store teenagere mulighed for at "flytte hjemmefra" til eget værelse ( inkl. bad/toilet ) væk fra familiens egen bolig. Teenagerne har desuden et fælles tårnværelse til rådighed for arrangementer ( LAN-parties, pyjamasfester osv. ) hvor mindre børn er forment adgang...

I øjeblikket bor vi 38 voksne og 32 børn i bofællesskabet..

Der er billig fællesspisning mindst 5 gange om ugen, hvor et af madholdene har tilberedt et velsmagende måltid. Fælleshuset danner desuden rammen om en lang række fællesaktiviteter:Hyggelige fester til fx nytår, fastelavn for børnene osv. Derudover er der mulighed for at afholde mere private fester. I den store fælleshave kan man dyrke blomster, urter og grøntsager. Man kan også slappe af under æbletræer eller spille bold med naboerne. Vil du sove udenfor, kan du f.eks. bruge vores shelter ved bålpladsen.

Andelsforeningen har renoveret bygningsmassen igennem de sidste år, og investeret betydeligt i bl.a. nye tage, døre og vinduer.

Er du interesseret i mere information eller en evt. rundvisning kan du sende en e-mail til


Introforløbet - Det er vigtigt for os, at kommende bofæller kan trives og ønsker at deltage i og bidrage til fællesskabet. Derfor har vi et introforløb, der typisk strækker sig over et par måneder. Ud over intromødet består forløbet bl.a. af en fællesspisning, en madlavning, en arbejdssøndag og et fællesmøde.