Se flere billeder nederst på siden

 

 

Du kan komme til at bo i smuk natur, spændende arkitektur og givende fællesskab i den aktive landsby Jystrup – bare en time fra København. Netop nu er en andel i vores unikke bofællesskab sat til salg. Overtagelsestidspunkt aftales med sælger. Forventet overtagelse vil være maj 2020.

 

 

Den til andelen hørende lejlighed er på 72,4 m2 fordelt på 2 etager med køkken, badeværelse og stue i forskudt plan med udgang til nord-vest vendt fliseterasse. Opgang til repos på1. sal med indbygget skab, 2 værelser begge med hems, hvor den ene hems kan indrettes med fx skrivebord og seng. Fra 1. sal er der udgang mod syd-øst til dejlig tagterrasse med udsigt over vores fælles have. 
 
Boligen egner sig godt til en familie med et barn, en enlig med barn/børn eller til et par uden børn. 

Savværket rummer mulighed for værksteder og hobbies, gæsteværelser, kontor m.m. Dette skal derfor ikke indtænkes i lejlighedens funktioner. 
 
Savværket har også et stort fælleshus, hvor der kan holdes fester m.m. ud over de seks fællesspisninger om ugen, så der er ret meget plads at boltre sig på.

 

Overtagelse 1. maj 2020 eller tidligere, hvis det passer for begge parter.

 

Kontakt Savværket for salgsinfo.

 

Info om lejligheden:
Størrelse*):
72,4
m2

Pris for andel**):

525.215,69
Kr.
Indskud:
11.000,-
Kr
Månedlig husleje (Drift + afdrag på lån + varme***):
7.300,-
Kr.
Aftensmad 6 dage om ugen (pr. mdr):
500,-

250,-

100,-
for voksne

for børn 6-12 

for børn 2-5
Vask ( pr. beboer pr. mdr):
30,-
Kr.
El á conto:
ca. 350,-
Kr.
     

*) OBS: Dette er rene 'netto' kvadratmeter uden hemse og eksterne fællesarealer: gæsterum, værksteder etc.
**) incl. forbedringer minus nedskrivning
***) afdrag på fælles-lån, drift, vand, varme





Bofællesskabet Jystrup Savværk er et sted, hvor der er mulighed for at skabe balance mellem behovet for at lave noget sammen med andre og være privat.

Vi bor under samme tag, men i egne lejligheder. En central del af livet i bofællesskabet er fællesspisningen. Vi spiser aftensmad sammen seks dage om ugen, som laves af faste madhold. Madordningen er en del af huslejen. Vi laver mad, vedligeholder bygningerne, træffer beslutninger og holder fester og andre arrangementer i fællesskab.

Som andelshaver deltager man i fællesskabet, hvor man har adgang til en masse faciliteter som f.eks. saunatønde, værksted, syrum, vaskerum, kontor, flere flotte gæsterum, stor have, legerum, ungdomsrum, øvelokale til musikere, stort fælleshus med alt fra sofaer ved pejs og med Dagbladet, bordtennis, bordfodbold, spisesal, fælles terrasse og veludstyret storkøkken.

Der er for de store teenagere mulighed for at "flytte hjemmefra" til eget værelse (inkl. bad/toilet) væk fra familiens egen bolig. Teenagerne har desuden et fælles tårnværelse til rådighed for arrangementer (LAN- parties, pyjamasfester osv.).

Fælleshuset danner desuden rammen om en lang række fællesaktiviteter: Hyggelige fester til fx nytår, halloween for børnene osv. Derudover er der mulighed for at afholde mere private fester. I den store fælleshave kan man dyrke blomster, urter og grøntsager. Man kan også slappe af under æbletræer eller spille bold med naboerne. Vil du sove udenfor, kan du f.eks. bruge vores shelter ved bålpladsen. Vi har også en sauna-tønde i haven hvor der hygges i de kolde mørke tider.

I øjeblikket bor vi 35 voksne og 29 børn & unge i bofællesskabet.

Andelsforeningen har renoveret bygningsmassen igennem de sidste år, og investeret betydeligt i bl.a. nye tage, døre, vinduer, solvarme og et solcelleanlæg.

Er du interesseret i mere information eller en evt. rundvisning kan du sende en e-mail til


Introforløbet: Det er vigtigt for os, at kommende bofæller kan trives og ønsker at deltage i og bidrage til fællesskabet. Derfor har vi et introforløb, der typisk strækker sig over et par måneder. Ud over intromødet består forløbet bl.a. af en fællesspisning, en madlavning, en arbejdssøndag og et fællesmøde. Interesserede skal herefter godkendes på et fællesmøde.






Klik på billederne for større format